a b c d e Andersen, Dorthe Sondrup (2006). "Litteratur – Lyrikantologi". Kulturkanon. Kulturministeriet. Arkiveret fra originalen 7. august 2019 . Hentet 7. august 2019. I nogle tilfælde er det én ganske bestemt tekst, der kan kaldes kanonisk, i andre tilfælde er det snarere store lyriske forfatterskaber, der kan betegnes sådan. Af Emil Aarestrup, Sophus Claussen, Frank Jæger, Thorkild Bjørnvig og Per Højholt har vi alligevel måttet nøjes med at vælge ét væsentligt digt. Det udledes af Kanonudvalget for Litteraturs begrundelse, at eftersom visse forfatterskaber er så kanoniske, må den udvalgte tekst formodes at stamme fra et hovedværk, der derfor – i lighed med teksten – kan betegnes som "væsentligt".

Et episk digt er et fortællende digt; der videregives altså en sammenhængende fortælling i enten kort eller lang form. Ordet ‘epik’ betyder ‘fortællende’ eller ‘det fortalte’ og bruges oftest i sammenhæng med længere fortællinger som eventyr, noveller eller romaner, men oprindeligt har epikken været i digtform. De gamle græske heltelegender om Odysseus eller Achilleus er episke digte, der rækker over flere hundrede strofer - disse kaldes også eposser eller heltedigte. Digte behøver dog ikke være lange for at være episke; se f.eks. Lille Peter Edderkop eller Snemand Frost og Frøken Tø. Mange folkeviser er også overvejende episke.

Vis din kærlighed ofte

Da digtsamlingen BERØRINGEN AF HUDudkom i 2022 var det kulminationen på et imponerende værk, DE FEM SANSER, som spænder over fem samlinger fra Pia Tafdrups hånd. Samlingerne er skrevet og udgivet i løbet af de sidste ti år, og hver bog er en undersøgelse af én af menneskets fem sanser. Disse linjer er fra den nye samling og står på side 18.

I nogle tekster kan det ske, at der bag et eksplicit digterjeg 'gemmer sig' en implicit fortællerstemme, som ikke er identisk med digterjeget, men som ønsker at sige noget andet end det, digterjeget ytrer. Altså at digterjeget bliver modsagt eller på anden måde forholder sig til det, digterjeget ytrer. I rapperen Mund de Carlos nummer "Kan de forstå os?" (2019) er der mange eksplicitte stemmer til stede, men grundlæggende fortæller teksten os, at vi alle ser ned på andre, og at vi har svært ved at forholde os til og forstå andre måder at forstå verden på. Og den pointe er ikke placeret hos en enkelt af de mange stemmer, der optræder i teksten, men er netop en pointe, som er placeret hos en fortællerstemme uden for de enkelte stemmer. Læs også: “Jeg elsker dig” er de tre mest magiske ord Amanda Nicole Martinez: Jeg vil elske dig for evigtPå samme måde forholder det sig med rytme (metrik). Rytmen i en tekst analyseres ved at identificere, hvor trykkene på ordene ligger. I Tom Kristensens digt er der tryk på HESteklapren, HESteklapren/HEStesko og HEStehov, og den rytme kan minde om lyden af en hest, der galoperer. Her er der altså en lydlig sammenhæng mellem tekstens rytme og indholdet af teksten: Et digterjeg kan ikke falde i søvn til lyden af hestene. En så stærk forbindelse mellem det rytmiske udtryk og indholdet kan man sjældent finde. Men skal man undersøge en rappere stil, og hvordan en raptekst lydligt hænger sammen, kan man kigge på tekstens rytme - og rim. Knudsen, Mogens (5. september 2011). "Tove Ditlevsen". Dansk Biografisk Leksikon. Gyldendal . Hentet 7. august 2019. ... digtsamlingen Kvindesind, en af milepælene i Tove Ditlevsens lyrik ... Ditlevsen dyrkede stadig den traditionelle digtform med korte strofer, rim og melodisk rytme. Hun adskilte sig derved fra den nye lyrik som skød frem i 1940'erne og 1950'erne og blev præget af modernismens ideer og form.

Der skelnes desuden mellem traditionelle digte og prosadigte. Prosadigte er tekst, der er sat op som et digt i form, men som minder om prosa; prosa betyder "ligefrem tale" og er også det, der betegner måden, som noveller og romaner er skrevet på, f.eks. Henrik Nordbrandt Hjemkomsten: Der bor en ung pige i mig der ikke vil dø / hun er ikke længere mig og jeg ikke hende. Sådan begynder det digt af Tove Ditlevsen, som en ung Anne Linnet stod med i hånden en dag for 30 år siden. Og lige dér med digtet i hånden har Anne Linnet siden fortalt, at hun tænkte: Hvor kender hun mig fra?. Sådan tror jeg, at mange har det netop med digte. Hvordan opnår en digter så at gøre indtryk på læseren? Der er mange veje. I artiklens to dele viser jeg dig, hvordan du kan bruge et bredt udvalg af lyrikkens byggeklodser og virkemidler, herunder frie vers, bundne vers, metrik/rytme, tempo, betonede og ubetonede stavelser, stavelsesrim, indrim, enderim, konsonantrim, vokalrim, lydord, rimmønstre, prosadigtning, gentagelser, anaforer, epiforer, parallelle sætninger, metaforer og metonymi. Jeg begynder fra begyndelsen, så alle uanset forudgående kendskab kan afprøve virkemidlerne.

Et andet eksempel er Rudolf Broby-Johansens digt "Stridsmænd for det vi elsker". En positiv ladet titel på et digt. Men digtet handler om soldaters seksuelle udnyttelse og skamfering af et lig, og digtet indeholder en negativ stemning, der står i kontrast til den positive titel. Digtets positive titel bliver derfor ironisk, fordi digtet er så negativt: Disse soldater kæmper ikke for det, vi elsker, man er liderlige og umoralske nekrofilister. Den pointe står hverken i selve digtet eller i titlen, men opstår netop i det kontrastfulde møde mellem selve digtet og dets titel. For JEG ANERKENDER IKKE LÆNGERE JERES AUTORITET modtog Glenn Bech i marts 2023 Politikens Litteraturpris 2022.